Tirsdag aften blev Fakta i Asserbo udsat for et røveri, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Mændene truede med en kniv og fik kontanter og cigaretter med sig.
Den ene røver bar en mørk hættetrøje, sorte bukser og sko. Den anden en hvid trøje, blå bukser og sko. Begge var maskerede.
Ni km fra Asserbo blev LetKøb i Kregme udsat for røveri dagen før. Politiet ved ikke, om der er en sammenhæng mellem røverierne.